vanilje flødeis hjemmelavet

Vanilje Flødeis Opskrift | Hjemmelavet Is

En klassisk vanilje flødeis har længe været en favorit i de danske hjem. Smagen er ganske vidst simpel, men den smager samtidig fantastisk. Om det så er en varm sommerdag, en stille vinterdag, eller noget helt tredje. Vanilje flødeis er altid en sikker vinder.

Denne vanilje flødeis opskrift er baseret på simple ingredienser, og meget nem at lave. Der skal ikke bruges andet end et piskeris, en skål, og fryser. Af denne grund er det derfor også en oplagt opskrift at lave med børnene.

Opskriften bruger en ægte vaniljestang, hvilket betyder der er masser vaniljesmag. Dog er det også muligt at tilføje andre ingredienser hvis du ønsker. Det kan være alt fra chokoladestykker til karamelsovs.

Ideer Til Flødeis Tilbehør

Når man laver fødeis er noget af det mest fantastiske man kan tilføje alverdens ingredienser. Det kan være du gerne vil have en Daim is, eller måske en is med chokolade – og det kan du sagtens tilføje til denne vanilje is.

Denne dessert opskrift giver en relativt stor portion, hvilket betyder du kan lave flere forskellige slags. Du kan jo lave en bøtte med chokoladestykker, en med appelsin, og en helt klassisk flødeis.

Dog kan klassisk vanilje flødeis også bare noget. Ligesom med vanilje muffins, så giver vanilje rigeligt med smag. Så du behøver faktisk ikke tilføje noget, da der er rigeligt smag. Men det kan jo aldrig skade med lidt karamelsovs, eller chokoladesovs.

Ellers kan du jo også altid spise isen til en anden dessert. Du kan tage et kig på vores cheesecake med digestive bund, eller Daim cheesecake, hvis du mangler inspiration.

vanilje flødeis hjemmelavet
Udskriv
3.24 fra 21 stemmer

Hjemmelavet Vanilje Flødeis

Cremet vanilje flødeis med ægte vaniljestang. En nem opskrift på en autentisk is med vaniljesmag, som kan spises af alle aldre.
Forb. tid20 min
Tilb. tid4 t
Samlet tid4 t 20 min
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Tags: flødeis, is, vanilje
Portioner: 5 personer
Kalorier: 323kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 500 ml Piskefløde
  • 125 g Sukker
  • 6 stk Æggeblommer
  • 1 stk Vaniljestang

Sådan gør du

  • Fløden piskes stiv i en skål.
  • Skrab vanilje ud af vaniljestangen, og ned i en skål.
  • Mas vanilje sammen med noget sukker, så det ikke klumper sammen.
  • Tilføj æggeblommer og resten af sukkeret – Pisk det hele sammen til luftigt.
  • Nu tilføjes ægge/vanilje blandingen til piskefløden og røres sammen.
  • Sæt nu hele flødeisen på køl i 3-4 timer. Rør gerne isen med en ske cirka hver 1 time, så den bliver cremet.

Video

Noter

Dette er en basis opskrift på en lækker flødeis med vanilje, men det er også muligt at tilføje diverse ingredienser. Hvis du gerne vil have Daim, chokolade, karamel, eller andet, skal du blot tilføje det – på denne måde.
Lad isen køle i en time, og først her tilføj dine ingredienser. Så ender det hele nemlig ikke på bunden.

1 kommentar til “Vanilje Flødeis Opskrift | Hjemmelavet Is”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen