Teriyaki sauce er en skøn marinade til kylling, laks eller endda en dressing til salat. Den kan nemlig bruges til utroligt mange ting, med små justeringer. Alt efter hvad den skal bruges til, skal du måske justere tykkelsen.
Det er heldigvis super nemt, da du bare kan tilføje lidt ekstra væske, hvis den skal være tyndere. Ligeledes skal den bare opvarmes længere, hvis den skal være tyk. Så lige meget om du skal bruge en teriyaki sauce til kylling eller som dressing, er dette opskriften til dig.
Den kan endda spises som en teriyaki sovs, som tilbehør til din hovedret.
Teriyaki sauce til kylling og laks
En god teriyaki sauce er den perfekte marinade til kylling eller laks. Det giver nemlig en lækker saltet og sød smag, som er helt anderledes end klassiske marinader og dressinger. Der er endda nogen der bruger teriyaki sauce som alternativ til honning sennep dressing.
Så det er altså sauce, som kan bruges som marinade eller dressing til mange forskellige ting. Derudover er den naturligvis oplagt meget forskelligt kød og endda sushi. Du har måske allerede prøvet at lave en gyros marinade, men vil gerne prøve noget nyt?
I så fald er teriyaki marinade lige opskriften til dig. Så prøv den i dag, eller gem opskriften til næste weekend, hvor der skal laves en asiatisk madret.
Hjemmelavet japansk teriyaki sovs
Det kan måske virke som lidt af en opgave at lave hjemmelavet japansk teriyaki sovs, men det er faktisk ikke så svært. Ofte så virker asiatiske opskrifter, bare lidt svære at lave, fordi man ikke har prøvet at lave det før.
I modsætning til en dilddressing eller ranch dressing, skal den dog opvarmes. Derfor kræver en teriyaki sauce altså lidt mere arbejde end andre dressinger. Men det er altså stadig en utrolig hurtig opskrift at lave.
Jeg lavede denne dressing på mindre end 15 minutter. Tiden kommer mest an på hvor tyk den skal være. Jo tykkere din teriyaki sovs skal være, så længere tid tager det. Ved opvarmning fordamper vandet nemlig, hvilket gør den tykkere.
Teriyaki Sauce
Ingredienser
- 290 ml Vand
- 5 spsk Brun farin
- 60 ml Sojasovs (Soyasovs)
- 1-2 spsk Honning
- 1 fed Hvidløg Presset.
- 1-2 tsk Ingefær
- 2 spsk Hvedemel
Sådan gør du
- Tilføj 230 ml vand, brun farin, honning, presset hvidløg, ingefær og sojasovs til en lille gryde.
- Opvarm gryden til medium varme.
- I en anden skål blandes 60 ml vand og hvedemel indtil melet er opløst.
- Tilføj hvedemel bladningen til din sovs og opvarm indtil du opnår den rette konsistens. Jo længere tid du giver den, jo tykkere bliver den.