Oreo smørcreme bruger de klassiske kiks, til at give en hel unik smag. Det er utroligt hvor mange desserter, som bruger Oreos nu om dage. Dog kan man godt forstå det, da Oreos smager helt fantastisk, og er tilmed veganske.
Du kan bruge denne smørcreme til de fleste desserter du måtte have i tankerne. Den mest normale brug af smørcreme er dog muffins, og diverse kager.
Oreo Smørcreme Til Muffins
Hvis du har lavet nogle muffins og måske syns de er blevet lidt tørre, er denne smørcreme også et godt bud. Ofte når man laver citronmuffins eller vanilje muffins kan de hurtigt blive lidt tørre – men der er hjælp at hente her. Skulle de blive tørre kan du altid tilføje lidt smørcreme, og lave dem til cupcakes!
Cupcakes er nemlig blot muffins med smørcreme, også kaldet frosting. Så hvis du ikke har prøvet at lave disse endnu, har du en god mulighed for at gøre det nu.
Oreo Smørcreme
Ingredienser
- 200 g Usaltet Smør blødt, ved stuetemperatur
- 3 tsk vaniljesukker
- 450 g Flormelis Sigtet
- 3 spsk Piskefløde
- 1 pakke Knuste Oreos eller efter smag
Sådan gør du
- Pisk smørret indtil det er fløjlsblødt og cremet
- Bland vaniljesukker i, og pisk flormelis i lidt efter lidt
- Pisk piskefløden til flødeskum, og bland sammen med en dejskraber, til du har en tyk konsistens.
- Til sidst blander du de knuste Oreos i.
- Nu er du klar til at dekorere din kage.
De er et stort hit herhjemme