Her finder du de perfekte keto pandekager, som indeholder masser flødeost og æg, men en meget lille smule mel. Desuden bruger opskriften altså mandelmel i stedet for almindeligt hvedemel, hvilket er perfekt til dig som følger en LCHF diæt.
Pandekagerne bruger mandelmel fordi denne type mel indeholder et højere indhold af fedt og lavere indhold af kulhydrater. Af samme grund bruges mandelmel også til at lave keto brød, siden dette er perfekt til keto-diæten.
LCHF Pandekager med Smør og Flødeost
Disse keto pandekager hører under kategorien LCHF, som altså er low-carb / high-fat. De har nemlig godt med smør og flødeost, men bruger meget lidt mel. Desuden indeholder de også langt flere æg end normale pandekager.
I Rasmus Klump pandekager er der eksempelvis kun 3 æg, til meget mere mel. Derved indeholder disse keto pandekager altså samtidig masser af protein. Således får man alt hvad man skal bruge hvis man lever efter en LCHF diæt.
Selvom dette er pandekager uden smør i selve dejen skal du blot stege dem i smør. På den måde får du nemlig ekstra fedt, hvilket er perfekt til diæten. Hvis du spiser pandekagerne som morgenmad kan jeg også anbefale en keto kaffe med smør, som tilbehør. Så bliver dine fedtbehov hurtigt dækket!
Keto Pandekager med Flødeost
Ingredienser
- 1,5 dl Mandelmel
- 120 g Flødeost
- 4 stk Store æg
- 1 tsk Citronskral
- 2 spsk Smør Til stegning
Sådan gør du
- I en stor skål piskes mandelmel, flødeost, æg og citronskral, indtil du får en jævn masse.
- Opvarm en pande til medium varme og tilføj godt med smør.
- Hver pandekage er cirka 3 spsk pandekagedej, de steges i 2 minutter på hver side.
- Server med ekstra smør.