Her finder du min opskrift på kartoffelmos med bacon, fløde og ost på toppen. Det er en kartoffelmos, som er langt mere lækker og cremet end normalt. Det skyldes naturligvis der ikke er sparet på de fede ingredienser. Så hvis der rigtig skal hygges eller tømmermændene er sat ind, så er dette en opskrift til dig.
Du kan servere kartoffelmosen præcis som du ønsker. Forstået således at du kan tilføje diverse friske toppings eller til en anden ret. Jeg anbefaler at den serveres til et rigtig godt stykke kød, så vil du med sikkerhed ikke blive skuffet.
Kan man bruge ost i kartoffelmos?
Ligesom med bacon er ost en utrolig lækker ingrediens til kartoffelmos. Det giver nemlig en fed smag og cremet konsistens, hvilket er præcis hvad en god kartoffelmos er. Desuden kan du bruge den ost du foretrækker. Det kan være en Pecorino såvel som en ganske almindelig cheddar.
Det er en kartoffelmos uden mælk, som i stedet bruger fløde. Det lyder måske lidt “ekstra”, men det giver bare en utrolig lækker smag. Hvis den helt fede fløde på 38% er for meget for dig, kan du altid vælge en med lavere fedtprocent. En madlavningsfløde burde også virke til lignende effekt.
Jeg anbefaler du serverer kartoffelmosen til en god bøf eller kyllingret, måske sammen med et Paleo brød, som er lavt i kulhydrater. Dog er det altså også den perfekte ret til tømmermænd, og kan naturligvis også spises alene. Kartoffelmos med bacon passer nemlig til langt de fleste retter og situationer.
Kartoffelmos med Bacon og Ost
Ingredienser
- 1 kg Kartofler
- 4 spsk Smør
- 1 dl Fløde
- 1 tsk Salt
- 8 skiver Bacon Færdigstegt
- 50 g Ost Eller mere
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne så der ikke er noget skind tilbage. Læg dem i en gryde med koldt vand, som lige netop dækker kartoflerne.
- Tænd for varmen og lad kartoflerne koge i 25-30 minutter, eller indtil helt bløde.
- Dræn kartoflerne fuldstændig for vand.
- I en stor skål tilføjes de kogte kartofler. Med en kartoffelmaser, eller andet udstyr, mases kartoflerne. Herefter tilføjes smør og fløde, hvorefter det hele blandes rigtig grundigt sammen.
- Efter din bacon er stegt tilføjes denne til kartoffelmosen, sådan at der er små stykker over det hele. Gerne gem lidt til toppen.
- Tilføj til sidst osten, som gerne skulle smelte, hvis din kartoffelmos stadig er varm. Ellers kan du sætte kartoffelmosen i ovnen et par minutter.