I denne gorgonzola sovs opskrift er der godt med det hele. Sovsen er altså til de helt specielle begivenheder, hvor du skal imponere. Den smager så englene synger, og er fed og cremet.
Denne sauce med blåskimmelost passer perfekt til rød bøf og grillet kylling. Du kan også servere den med pasta og meget mere. Denne opskrift er rimelig nem at tilgå da den ikke kræver meget af kokken.
Sidst men ikke mindst er det måske værd at nævne at dette ikke er sovsen man skal lave hvis man er på slankekur. Den har masser af smag fra både piskefløde og madlavningsfløde, samt gorgonzolaen. Da den er lav på kulhydrater kan den evt. bruges til keto frikadeller eller andre keto opskrifter.
Sauce med blåskimmelost
Desuden kan man i denne opskrift på gorgonzolasauce nemt udskifte gorgonzolaen med en anden blåskimmelost, således det bliver en sauce med blåskimmelost af anden slags. Prøv fx med Castello.
Gorgonzola stammer fra den italienske by under samme navn, som ligger tæt på Milano. Gorgonzola er en meget gammel oste-type, med mere end 1000 år på bagen. I gamle dage opbevarede man endda osten i grotter, da de havde de helt rigtige forhold til at modne mælkemassen til gorgonzola.
I EU er det kun i Italien i et bestemt område man må producere gorgonzola. Desuden skal den produceres efter en række strenge krav, der gør at den bliver til ”rigtig” gorgonzola. Denne sovs er mit bedste bud på en italiensk gorgonzola sovs, efter alle kunstens regler. Det ligesom med andre oste såsom Pecorino Romano ost.
Bedste gorgonzolasauce med champignon
Gorgonzolasovs passer perfekt til fx en god rød bøf. Mange kan også godt lide at få champignoner til, og er det også dit ønske, kan det tilsættes sovsen. Det du skal gøre, er at hakke cirka 150 g champignoner i skiver, og stege dem på en pande i cirka 10 minutter. Så skal de bare tilsættes til sovsen.
Denne sauce egner sig ikke til at blive genopvarmet. Hvis du dog skal genopvarme den, vil jeg anbefale at du gør det ved lav varme, indtil osten er smeltet igen.
Gorgonzola sovsen kan holde sig cirka 3 dage i køleskab, men smager altså bedst på dagen du laver den! Den skal serveres varm og går rigtig godt med et væld af retter, f.eks. oksekød, svinekød og pastaretter. Prøv også denne peberrodsovs, hvis du mangler inspiration til nyt.
Gorgonzola Sovs
Ingredienser
- ¼ dl Madlavningsfløde
- ¼ dl Piskefløde
- 50 g Fast gorgonzola Smuldret
- 2 spsk. Parmesan eller grana Friskrevet
- ½ tsk salt
- 1 tsk Friskkværnet peber
- 2 spsk Hakket persille
Sådan gør du
- tilsæt madlavningsfløden og piskefløden til en kasserolle. Varm fløden op ved mellem varme til det koger, og kog i cirka 35 minutter, eller indtil det bliver til en tyk sauce.
- Sluk for varmen og tag kasserollen væk fra varmen. Tilsæt osten, parmesan og gorgonzola, og pisk. Tilsæt til sidst salt, peber og persille.
- Smag til med salt.
- Server straks mens den er varm.