Hvis du skal bruge en glasur til friske kager er citronglasur et godt valg. Den er nemlig frisk og syrlig i smagen, samt super nem at lave. Denne opskrift kan faktisk laves på mindre end 10 minutter, og kan spises med det samme. Bare sørg for dit bagværk er afkølet, inden du hælder glasuren over.
Citronglasuren du finder her på siden er baseret på flormelis, citronsaft og en smule blødt smør. Derved får den en sød, frisk og fyldig smag. Hvis du ikke vil have smør i glasuren, kan dette bare udelades.
Citronglasur Med Smør
I denne opskrift bruger jeg en lille smule blødt smør. Det er muligt at udelade det, men det giver bare lidt ekstra til glasuren. Hvis du foretrækker en smørcreme, som bruger rigtig meget smør, skal du i stedet kigge på min citron smørcreme.
Den bruger nemlig meget mere smør, men er derfor også lidt mere tung i det. Denne opskrift er derimod mere frisk og sødere i smagen. Desuden har jeg også mange andre glasurer og smørcremer her på siden, som en chokoladeglasur og kaffeglasur.
Citronglasur Til Frisk Kage
Til friske desserter er citronglasur det oplagte valg. Det kan være en citronmuffins med marcipan eller endda ribsmuffins. Det er kun nogen af de mange desserter du kan bruge denne friske glasur til.
Desuden er den nemlig også super nem og hurtig at lave. Den er baseret på 2-3 ingredienser, som er flormelis, citronsaft og smør. Du kan endda udelade smør, hvis du skulle have en grund til det.
Desuden betyder det også den er særdeles billig. Du kan faktisk lave denne glasur til under 4 kroner, såfremt du køber de billige variationer af ingredienserne. Hvis du har en økologisk citron kan du også brugen skallen herfra. Bare sørg for at smage til, så smagen ikke bliver for overvældende.
Citronglasur
Ingredienser
- 125 g Flormelis
- 3 spsk Citronsaft
- 1 spsk Blødt smør Valgfrit: Husk at brug lidt mindre citronsaft, hvis du bruger smør.
Sådan gør du
- Flormelis sigtes i en skål, så der ikke er nogen klumper.
- Tilføj citronsaft og bland det hele godt sammen.
- Valgfrit: Tilføj en spsk smør. Juster med de øvrige ingredienser.