fetadip opskrift

Fetadip Opskrift | Med Butter Beans og Dild

Denne fetadip opskrift vil med sikkerhed sætte den nye standard i din husholdning. Du får alt det lækre fra fetaosten, samt fedmen fra butter beans og smagen af dild. Selvom det ikke primært er en dild dip, er smagen stadig meget tydelig.

Fetaost er en af de madvarer jeg ikke kan få nok af. Om det så er en lækker salat med balsamico dressing, eller en fetadip, smager det bare fantastisk. Saltet, og samtidig en fed smag. Dog er den ikke ligeså fed som eksempelvis en peanutbutter sauce dip, hvilket er meget dejligt.

Dertil er den også relativt sund, da den er fyldt med bønner. Fetaost er måske ikke det sundeste i verden, men denne fetadip består primært af bønner. Når det så er sagt, skulle man ikke tro den er sund.

Den smager meget syndigt, men er alligevel langt sundere end andre klassikere, som Holiday dip. Det er en god ting, hvis du spiser den til brød, eller chips. Dog kan den også spises til grøntsager, hvilket den passer særdeles godt til.

Fetadip Med Simple Ingredienser

Alle ingredienserne i denne fetadip opskrift er særdeles simple. Hvis du køber dine butter beans på dåse er der heller ikke meget arbejde involveret. Du skal ganske simpelt bare blande ingredienserne.

Den består af simple ingredienser du kan finde i dit favorit online supermarked. Fetadippen er med hvidløg, bønner, feta, citron, hvidløg og dild. Hvilket må siges at være meget let at få fingrene i. På Altmad baserer vi altid opskrifter udfra hvad en normal dansk husholdning har derhjemme, eller kan købe.

Tilberedning Af Bønner

Jeg anbefaler at du bruger butter beans fra dåse, da det er meget lettere. Hvis du foretrækker at købe tørre bønner er det også muligt, men så kræver det også en smule mere arbejde. Først skal du lægge dem i blød natten over, hvorefter i de skal koges.

Dog er det oftest billigere at købe sine butter beans tørre, men det skal siges at det ikke gør det store for smagen. Jeg har prøvet at lave opskriften med bønner jeg selv forberedte og fra dåse, resultatet var det samme.

fetadip opskrift
Udskriv
5 fra 1 stemme

Fetadip Med Butter Beans & Dild

Frisk fetadip med butter beans, dild citron, og naturligvis fetaost. God dip til grøntsager, brød, chips, og andre snacks.
Forb. tid5 min
Tilb. tid11 min
Samlet tid16 min
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Tags: butter beans, dip, feta, fetadip, fetaost
Portioner: 6 portioner
Kalorier: 178kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 400 g Butter beans fra dåse De behøver ikke nødvendigvis være fra dåse, men ellers skal du selv lade dem stå i blød, og koge inden.
  • 200 g Fetaost
  • 1 spsk Citronsaft
  • 1 fed Hvidløg I hvidløgspresser
  • 3 spsk Hakket dild

Sådan gør du

  • Dræn dine butter beans, og vask dem. Lad dem tørre af.
  • Start med at blende fetaost og bønner, i en foodprocessor. Derefter tilføjer du resten af ingredienserne og blender indtil de får den rette konsistens.
  • Smag til med salt og peber.

Noter

Du kan bruge denne fetadip til alverdens madvarer. Den passer perfekt til grøntsager, brød, og chips. Hvis du gerne vil have smagen mere kraftig kan du lade den trække nogle timer i køleskabet.

2 kommentarer til “Fetadip Opskrift | Med Butter Beans og Dild”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen