Med denne opskrift giver jeg min udgave på hvordan du nemt og hurtigt kan lave lækre belgiske vafler uden mælk, med de kendetegnene dybe huller og sprøde skorpe. De smager, hvis du spørger mig, fantastisk, især sammen med en god is.
Disse hjemmelavede vafler uden mælk får deres sprødhed og gode smag især fra smør. Det betyder altså at de er lidt syndige, men de er det hele hver – f.eks. på en doven søndag morgen.
Jeg kan også anbefale at bruge lidt danskvand i stedet for postevand i denne opskrift på vafler uden mælk. Ligesom bedstemor gerne brugte øl til pandekager, giver kulsyren et godt bid til vaflerne, og mere sprødhed.
Nemme vafler uden mælk
Denne vaffeldej er uden mælk. Det betyder dog ikke at resultatet ikke bliver godt – tværtimod. Man kan desuden også lave vafler uden æg, som også giver gode resultater.
Jeg har for nyligt anskaffet mig et vaffeljern der er lavet til at lave belgiske vafler. Det vil sige at de har ekstra store store huller, mere eller mindre.
Belgisk vaffeldej er typisk også kendetegnet ved ekstra luftighed, hvilket den store mængde bagepulver sørger for. De smager derfor også rigtig godt fx med flødeskum eller lidt ahornssirup.
Du kan også prøve at servere disse hjemmelavede vafler uden mælk med en klat flødeis med vanilje og nogle jordbær, hvilket også er yderst delikat. Alternativt kan du lave denne opskrift på vafler til is, som er super sprøde.
Ægte belgiske vafler uden mælk
Rigtige belgiske vafler tro mod landet, er faktisk lavet med en tyk dej, hvor man bruger gær. De hedder Liège vafler. Denne opskrift kan nemt laves med gær og perlesukker, efter de helt rigtige forskrifter.
Det eneste du skal gøre, er at erstatte bagepulveret med gær, tilsætte mere mel og desuden perlesukker. Så skal du lade dejen hæve i 30 minutter.
Liège vafler er dog en del mere seje end traditionelle vafler, og smager mere som dem du fx får hos et vaffelhus.
Disse vafler er meget udbredt i hele Belgien, og kendes ved deres seje og knasende skorpe. De er altså en del mere sprøde en traditionelle danske vafler.
Leder du efter sunde vafler til hverdagen, kan det også findes her på Altmad.
Vafler Uden Mælk
Køkkenudstyr
- Belgisk vaffeljern
Ingredienser
- 5 dl Hvedemel
- 1 ½ dl Sukker
- 4 tsk Bagepulver
- 2 stk Æg Delt i æggeblomme og æggehvide
- 1 dl Vand Stuetemperatur
- 2 tsk Vaniljesukker
- 4,5 dl Smør Meget – men det er det hele værd
- 1 dl Smeltet smør Til stegning
Sådan gør du
- Start med at tænde for dit vaffeljern. Det skal være meget varmt, således at du får sprøde vafler.
- Rør nu alle ingredienser på nær æggehvider sammen i en stor skål.
- Pisk nu æggehviderne til stive toppe, og fold dem i den anden skål.
- Nu skal du pensle vaffeljernet med lidt af den ene +1 dl smør. Bag vaflerne en efter en i vaffeljernet, efter fabrikantens instruktioner til vaffeljernet. (eller indtil de er gyldenbrune)