Denne opskrift på hjemmelavede sushi ris er både nem og overskuelig. Du kan bruge denne til at lave præcis den type sushirulle du foretrækker.
Selvom det kan virke svært, kan man altså sagtens lave ris til sushi, uden at være en rigtig sushikok. Det handler blot om at følge opskriften nøje.
Det er desuden meget vigtigt at du vælger den rette type ris, hvilket du kan læse mere om herunder.
Hvordan laver man sushi ris?
Det vigtigste, når man laver sushi ris, er at bruge de rette ris, vaske dem grundigt og bruge riseddike.
Derudover er det meget ligesom med almindelige ris.
Når det er sagt, skal man passe på med at sætte forventningerne alt for højt. Det tager nemlig hele 2,5 år at blive rigtig sushikok, og en stor del heraf omhandler udelukkende risene!
Hvilken ris til sushi?
De bedste ris til sushi er kortkornede japanske ris, som også kaldes uruchimai på japansk. Denne type ris bruges til alle sushiruller og nigiri, men også risboller med mere.
De japanske ris er gode, siden de har en blød, lækker og formbar konsistens. Man kan altså nemt forme risene efter de er blevet tilberedt.
I Danmark er der mange som bruger grødris, da de har mange af de samme egenskaber. De er desuden nemt tilgængelige i danske supermarkeder, og kan købes billigt.
Lige meget hvilken type ris du vælger, skal den være kortkornet, poleret og vaskes grundigt!
Kogning af sushi ris
Kogning af sushi ris er hvor det går galt for de fleste. Ligesom når man koger almindelige ris, kan det nemlig hurtigt brænde på.
Det er meget vigtigt at man følger opskrift meget nøje, da en lille variation kan gøre dem for bløde eller hårde. Begge er noget der skal ungås.
Når det er sagt, er der ikke den store forskel. Den største forskel fra sushiris og almindelige ris er grundig skyldning og brugen af riseddike, salt og sukker.
Eddike til sushi
Der findes mange forskellige typer eddike, heraf mange japanske. Dertil findes der også en række blandingsprodukter, hvilket kan gøre det lidt uoverskueligt.
Til sushi skal man bruge en blanding af riseddike, vand og salt. Disse ingredienserne skal blot blandes under lav varme, indtil det hele er opløst.
Det er altså ganske nemt at lave en såkaldt sushi eddike, da det reelt bare er riseddike, med lidt ekstra ingredienser.
Dog kan riseddike være en smule dyrt mange steder. Skal du bruge større mængder burde du derfor overveje at besøge et online supermarked, hvor priserne ofte er billigere. Her kan du også købe mirin billigt, hvis du ønsker at bruge det.
Hvor meget sushi pr person
Man bruger som regel 80 gram utilberedt ris til en sushirulle. De fleste sushisteder anbefaler omkring 2 sushiruller pr. person.
Det vil sige 2 sushiruller pr. person, hvilket svarer til 16 stykker og 160 gram utilberedt ris.
Når det er sagt, så skal du hellere lave for meget end for lidt. Der kan hurtigt komme meget arbejde og oprydning, når man laver sushi ris. Så endelig lav en rulle for meget.
Sushi Ris – de bedste ris til sushi
Ingredienser
- 300 g Sushiris Grødris eller japanske kortkornede ris.
- 310 ml Vand
- 2 spsk Sukker
- 4 spsk Riseddike
- 1 tsk Salt
Sådan gør du
Ris
- Hæld dine ris (grødris eller japanske) i mellemstor skål. Vask risene grundigt, indtil vandet bliver helt hvidt. Hæld vandet ud, og gentag denne øvelse i 6-7 gange.
- I samme skål dækkes dine ris med vand. Lad dem ligge i 25-30 minutter.
- Hæld vandet fra skålen, og kom risene i en gryde. Tilsæt nu vand, påsæt grydelåg og bring vandet i kog.
- Lad vandet koge i 5 minutter ved medium varme, hvorefter der skrues ned på lav varme. Lad dine ris simre ved lav varme i 10 minutter.
- Sluk for varmen og lad gryden stå i 10 minutter.
- Først nu løftes låget, og risene tilføjes til stor skål. Der skal være god plads til at fordele dem, sådan at de kan køle af. Fordel dine ris.
- Efter 10 minutter burde dine ris være rigeligt afkølede. Vend herved risene og lad dem hvile i yderligere 10 minutter.
Riseddike
- Tilføj riseddike, sukker og salt til en lille gryde. Lad denne varme op til lav varme, hvor den ikke må koge. Den er færdig, når ingredienserne er sammensmeltede.
- Lad din riseddike afkøle indtil den opnår stuetemperatur.
- Hæld nu riseddike over risene og bland det godt, men nænsomt, sammen.