chokolade frosting

Chokolade Frosting Opskrift | Perfekt til Muffins

Her finder du opskriften på en nem chokolade frosting opskrift, som passer perfekt til muffins. Du kan bruge den til de fleste simple muffins, så det behøver altså ikke være chokolademuffins eller chokoladekage.

Så hvis du har lavet nogle friske blåbærmuffins, men syns de mangler lidt smag, så er denne opskrift måske perfekt til dig. Frostingen kan altså bruges til lidt af hvert, da det er en meget alsidig frosting som passer til de fleste kager.

Den bedste chokolade frosting til muffins

Muffins kan hurtigt blive lidt kedelige, hvis man spiser dem alene. Det gælder naturligvis ikke for alle, og jeg har da også lavet nogle dejligt svampede kanelmuffins før. Men i mange tilfælde vil det altså gøre en stor forskel, hvis man har en god chokolade frosting.

Hvis man skal lave chokolade muffins med kakao er det en særligt god ide med en frosting af chokolade. Er man er vild med smagen af chokolade, så bliver det næsten ikke en bedre kombination. Desuden er denne frosting super nem at lave.

Den første tanke er naturligvis at dette er en frosting som skal bruges på chokoladekage og muffins. Dog kan man altså bruge den til de fleste kager og retter. Du kan endda bruge denne frosting til en sund banankage.

Det er måske ikke det mest traditionelle, men det fungerer faktisk rigtig godt. Det skyldes naturligvis at banan og chokolade er to ingredienser der går hånd i hånd.

Gør frosting mere tynd

Efter du har lavet frostingen syns du måske den er lidt tyk. Det kommer jo meget an på ens personlige præferencer, men det er heldigvis nemt at rette op på. Frostingen bruger nemlig mælk til at tynde den en smule.

Så alt du skal gøre er at tilføje mere mælk, hvilket fungerer til at tynde den, men uden at gøre den flydende. Det er dog vigtigt du tilføjer mælken langsomt, da for store mængder kan ødelægge din chokolade frosting.

Tilføj en spiseske eller mindre ad gangen og bland. Gentag indtil du får den helt perfekte konsistens.

chokolade frosting
Udskriv
3.88 fra 89 stemmer

Chokolade Frosting

En simpel chokolade frosting som passer helt perfekt til muffins. Den er lavet med kakaopulver og masser smør, hvilket gør den perfekt til at lave chokolade cupcakes.
Forb. tid10 min
Tilb. tid2 min
Samlet tid12 min
Ret: Dessert
Køkken: Amerikansk
Tags: chokolade frosting, chokolade smørcreme, cream cheese frosting, frosting med chokolade, smørcreme
Portioner: 12 portioner
Kalorier: 428kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 120 g Smør Blødt.
  • 25 g Kakaopulver
  • 225 g Flormelis
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 3-4 spsk Mælk

Sådan gør du

  • Tilføj smør og kakaopulver til en mellemstor skål og bland indtil helt jævnt. Der skal ikke være nogen klumper.
  • Tilføj nu vaniljesukker og flormelis til skålen og bland igen.
  • Hæld langsomt mælken til blandingen indtil du får den rette konsistens.
  • Sæt på køl eller brug med det samme.

Noter

Hvis du syns at din chokolade frosting er blevet en smule tyk, kan du nemt gøre den lidt mere fyldende. Tilføj en smule mælk indtil du får den helt rette konsistens.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen