Her finder du den måske bedste opskrift på hjemmelavede pomfritter i friture. Pomfritterne laves i en frituregryde, hvilket betyder de er bløde indeni og sprøde udenpå. Faktisk laves de udelukkende i friture, hvor mange andre opskrifter først koger dem i vand. I denne opskrift er det kun friture, hvilket giver et fantastisk resultat.
Hvis du skal have særligt sprøde pomfritter er det vigtigt du bruger den rette fritureolie. Der er mange typer som kan bruges, herunder rapsolie og solsikkeolie. Jeg brugte solsikkeolie, hvilket klart kan anbefales hvis du gerne vil have ekstra sprøde hjemmelavede pomfritter.
Pomfritter I Frituregryde
Hvis ens pomfritter skal være ekstra sprøde og lækre kommer man simpelthen ikke udenom at de skal en tur i frituregryden. Man kan sagtens lave sprøde pomfritter i ovn, men det bliver altså bare ikke det samme.
Det kommer naturligvis til dels an på hvilket resultat man ønsker. Vil man gerne have hjemmelavede pomfritter, som er ligesom dem fra steakhouses og resturanter, er det friture. Vil man derimod bare have nogle nemme, er ovnen også ganske fint.
Samtidig er der også flere kalorier i de pomfritter man får fra en frituregryde. Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, da de bogstavelig talt koges i olie. Dog smager det altså også bare fantastisk og særligt med en god salatmayonnaise, bliver det ikke bedre.
Skal Pomfritter Koges I Vand Og Olie?
Når man skal lave pomfritter ønsker man jo gerne at de bliver sprøde udenpå og helt bløde indeni. Derfor er der mange som vælger at koge dem i vand først og efterfølgende i varm olie. Dog er det faktisk ikke nødvendigt.
Hvis du gerne vil opnå et særligt lækkert resultat kan de koges i olie. Det gøres således at man koger pomfritterne i friture ved lav varme i cirka 10 minutter, og efterfølgende tager dem op og lader dem dryppe af.
Mens de drypper af, varmer du olien rigtig godt op, så den bliver helt varm. Herefter puttes pomfritter tilbage i olien, sådan at de får den velkendte sprøde ydre skal. På den måde bliver de altså bløde ligesom kartoffelmos uden mælk indeni, og helt sprøde udenpå.
Sådan Bliver Pomfritter Sprøde
Vi ønsker jo gerne vores pomfritter skal være helt sprøde, men samtidig må de heller ikke blive brændte. Der findes ikke noget værre end brændte pomfritter, da det giver en ærgerlig bitter smag, og i sidste ende kan gøre dem uspiselige. Meget ligesom hvis man laver bønnefritter i ovn, så er dette noget man skal passe på.
Heldigvis er det ganske simpelt at lave sprøde hjemmelavede pomfritter som er bløde indeni og hårde udenpå. Man skal først og fremmest blot sørge for at blødgøre dem, inden man begynder at give høj varme.
Den høje varme er essentiel for at de bliver sprøde, men får de for meget af denne giver det brændte pomfritter. Så giv dem 10 minutter ved lav varme og efterfølgende nogle minutter ved meget høj varme. Det er let at vurdere hvornår de har fået nok, da man blot kan vurdere hvorvidt de har fået en gylden farve.
Bedste Olie Til Friture
Når man skal friturestege pomfritter eller andet mad, skal man vælge den rette fritureolie, men hvilken olie er bedst til friture? Valget heraf afhænger af oliens såkaldte rygepunkt, hvilket er den temperatur, hvor olien begynder at ryge.
En god olie til friture skal have et højt rygepunkt, da det betyder den kan varmes højt op inden den når rygepunktet, hvilket man ikke ønsker. Her kan der være stor forskel fra de forskellige mærker og typer olie, men ikke desto mindre er der nogle gode hovedregler.
De bedste typer olie til pomfritter er som følgende:
- Solsikkeolie
- Rapsolie
- Jordnøddeolie
Desuden finder du i de fleste lokale og online supermarkeder også olie som er lavet særligt til friture. Det er normalvis en blanding af rapsolie og solsikkeolie, men i langt de fleste tilfælde kan det ikke betale sig. En god solsikkeolie giver et mindst lige så godt resultat.
Hjemmelavede Pomfritter i Friture
Ingredienser
- 3 stk Bagekartofler Det svarer til omkring 600 gram.
- 1 liter Fritureolie Solsikkeolie, rapsolie eller fritureolie
- 1/2 dl Eddike
Sådan gør du
- Skær bagekartofler i tykke aflange skiver, altså en pomfrit form.
- Efter de er skåret, skylles de hurtigt og lægges i en skål med vand og eddike i cirka 20 minutter.
- Nu skal frituregryden klargøres. Det gøres ved at hælde olie i en gryde og varme den til medium-lav varme.
- Når frituren er varm tilføjes pomfritterne til gryden. Det skal boble, men ikke helt vildt.
- Pomfritterne koges i frituregryden i omkring 10 minutter eller indtil bløde.
- Herefter tages pomfritterne op af frituregryden og drypper af nogle minutter. Imidlertid varmes olien op til høj varme (190 grader).
- Nu tilføjes de afdryppede pomfritter igen til frituren, hvor de skal koges indtil de får en flot gylden farve. Når de er færdige fiskes de op, og opbevares i en si indtil servering.